Moderne kunst afspejler samtiden

Kunst har været en del af verdens samfund i tusindvis af år. Fra det antikke Grækenlands skulpturer og op til sprælske og nyskabende kunst, der bliver lavet i dag. En ting som har været fælles for kunsten op igennem historien er, at den afspejler den tid, den er lavet i. På steder som Det Hemmelige Galleri kan man følge med i, hvad der sker i den moderne kunstverden.

Kunstens værktøjer

En af de mest interessante ting ved kunsten er, hvordan den har ændret sig op igennem historien. Måden, de store kunstnere har udfoldet sig på, siger meget om den tid, de lever eller levede i. Det kan man tale om på et niveau, der går helt ned til, hvilke værktøjer, man har tilgængelige.

Fra skulpturer i bronze og marmor, gennem malerierne og op til i dag, hvor grafisk kunst kan udformes på computeren. Gennem tiden har kunstnere altid udforsket forskellige materialer, værktøjer og måder at udfolde sig på.

Derfor er det vigtigt at følge med i, hvilke materialer, moderne kunstnere i dag benytter sig af. Det kan nemlig være et godt tegn på, hvilken retning vores samfund bevæger sig i generelt, samt hvordan kunsten forholder sig til virkeligheden.

Generelt kan man nok sige, at kunstens palet af materialer bliver bredere og bredere. Samtidig bliver flere kunstnere kreative, ikke bare i deres brug af materialer, men i deres valg af materialer. Mange gammeldags kunstnere begrænsede sig og var begrænsede til ganske få materialer, navnlig maling, lærred, gips, bronze og lignende. Over tid er paletten dog udviklet til at kunne omfavne stort set hvad som helst. Kunstnere i dag kan benytte sig af animation, projektion, kroppen, hestekød, sex legetøj, ja nærmest hvad som helst. Kunstens værktøjskasse er altså blevet vanvittigt stor.

Kunst for kunstens skyld

Et stort spørgsmål inden for kunst, kunstkritik og teori er, hvad meningen er med kunst. Gennem tiden har der været mange forskellige bud på et svar til dette nærmest filosofiske spørgsmål.

Et åbenlyst svar er, at kunsten kan få dig til at have det bedre. Et flot landskabsmaleri kan give dig en rolig og dejlig følelse i kroppen. Et kunstværk om angst kan give dig en følelse af at blive set og forstået, hvis du selv har kæmpet med angst. Kunst som terapi er altså et standpunkt, der er til at forsvare.

Andre argumenterer dog for, at kunsten ikke som sådan skal have et formål eller en funktion. I stedet burde kunsten i sig selv være grund nok. Det vil sige, kunsten udfylder en rolle, som skal udfyldes i samfundet. Den har altså ikke nogen pligt, som den skal udfyldes for vores skyld som publikum. I stedet eksisterer kunsten for sin egen skyld, fordi det er nødvendigt at have kunst i samfundet.

Som interesseret i kunsten kan man selvfølgelig få meget ud af at følge med, læse om og indtage ny og spændende kunst. Og dette fører bestemt til oplysning, eftertanke, og kan måske alligevel anses som en form for terapi. I hvert fald er der meget spændende at følge med i, i nutidens store strøm af grænsesøgende kunstværker.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *